fredag den 23. december 2011

Scrapsisters ønsker glædelig jul igen


onsdag den 21. december 2011

Scrapsisters ønsker glædelig jul

Heidi C viser idag hvad hun har fremtryllet af sponsorater fra www.love2scrap.dk 
Papir og pynt er fra Bo Bunny.

 Det er ægte julestemning formet i papir.

Dette indlæg er næsten det sidste her på Scrapsisters bloggen, fremover skal i følge med på magasinet, hvor der bliver liv og glade dage næste år. Sørg for at opdatere jeres google reader/bloglines, så i ikke går glip af noget.

Glædelig jul.


fredag den 16. december 2011

Et julelayout

Kirsten er ligesom resten af Det Kreative Team blevet sponsoreret af Love2scrap og har lavet et dejligt julelayout.

Find alle materialerne hos www.love2scrap.dk under julekategorien - sammen med en masse andet skønt.

Vi ses i næste uge med endnu mere jul.

mandag den 12. december 2011

Snemandsophæng


Hjørdis har lavet det kæreste juleophæng.

Jeg startede med en kartoncirkel, to cirkler ( indmaden på taperuller som jeg limmede sammen ) satte på min kartoncirkel. Derefter klippede jeg en stribe crepepapir til , foldede og satte udenom cirkelen. 


Jeg har brugt TH’s die som ramme øverst, den er skåret ud i noget emballagepap, som jeg har malet med hvid akrylmaling.


Imellem bund og øverste limede jeg noget sølvtinsel på for at gøre den lidt julet. Indvendig i cirkelen satte jeg først et stykke pyntebånd rundt, derefter de her små paddehatte. De havde i forvejen en lang dekorations metal stang som jeg stak ned igennem pap cirklerne.


I forvejen havde jeg rullet en flamingo kugle i noget sne lignende materiale. Øjne og næse er brads og munden tegnet med en tusch.
Jeg foldede et lille kræmmerhus, og gav ham en lille hat på.

Et projekt, der lige er til at gå til. 
Hav en dejlige julet dag.

søndag den 11. december 2011

Julelayout med Websters papirer

Med lækre papirer og pynt venligst sponsoreret af Love2Scrap har jeg lavet dette julelayout.

Jeg har brugt et kraft papir og papirer fra Websters pages



Lygtepælen er fra Bo Bonny. Jeg har kommet glossy accent på det, der skal være glasset i lygten, men det kan desværre ikke ses her på billedet.


Håber du nyder december og får lavet lidt julescrap.
Eva Dohn

søndag den 4. december 2011

Julekort

Lækre julepapirer fra Websters Pages og den sødeste julechipboard med rensdyr er udgangspunktet for dette julekort. Og det er altsammen venligst sponsoreret af Love2scrap.

Alt papir til dette kort er lavet ud af ét ark fra Websters Pages.

Snekuglen med rensdyr har jeg dækket helt med glossy accent og drysset med diamond dust for at prøve at skabe effekten af en glaskugle, der er blevet rystet, så sneen falder ned. 

Teksten er skrevet med Thickers, hvor jeg har fjernet det øverste lag og dernæst sværtet med brun og så sort langs kanten.

Kortet indvendigt - det er fordelen ved lækkert dobbeltsidet papir :o)

Håber du nyder december.

lørdag den 5. november 2011

Dugfriske billeder fra Scrap A Mania.

Jeg er lige kommet hjem fra Scrap A Mania. Der var en super hyggelig stemning, hvor enkelte sad og scrappede, rigtig mange var ude og shoppe og andre igen var på kursus.
Jeg tænkte, at I lige skulle have lidt dugfriske stemningbilleder fra salen, butikkerne og make and take.










Hilsen Karina

fredag den 4. november 2011

Inspiration

Hvor henter du din inspiration til dit næste projekt?

Jeg bruger forum, blogs, magasiner OG Pinterest. Jeg er blevet meget glad for Pinterest, og på det seneste er det mest via Pinterest, at jeg finder mine ideer til kommende projekter. 

Pinterest er en kort fortalt en virtuel opslagstavle, hvor man kan gemme lækre links/billeder på sin egen side. Efter min mening er det en genial opfindelse, som gør det nemt og overskueligt at komme til sine gemte links. 
Du kan finde mere information om Pinterest på Scrapsisters forum.

Min seneste inspiration kommer fra disse billeder:


Jeg er altid på jagt efter nye og gerne nemme måder, at lave blomster til både kort og layouts.
Disse blomster og bladene er lavet af udstansede hjerter i forskellige størrelser, som er foldet på midten.
En egentlig meget simpel ide, men med stor effekt.

Udfra min inspiration har jeg lavet et kort,hvor jeg har lavet en blomst af hjerter.


Jeg håber, at i vil bruge den inspiration i finder og sætte den om i et kreativt projekt.

torsdag den 27. oktober 2011

Hvordan bruger du din tape?

Hvis du lige som mig har en masse tape, så har du sikkert allerede udforsket alle dets muligheder. Jeg bruger det flittigt på kort og layouts, men bruger det også andre steder. Jeg vil her vise, hvordan jeg bruger min tape i hjemmet.

Min tape står på en hylde i en stor glaskrukke. Jeg er glad for farverne og synes at det pynter.


Her har jeg pyntet lys og en vase med lyserød tape. Tape er nemt at arbejde med og let at fjerne igen. Man kan peppe et almindeligt bloklys op, så der kommer lidt farve ind og man kan tilpasse det med festens farver eller dagens humør.


Mine hylder i skabet er fyldt med scrapting i æsker og kasser og for ikke at skulle hive dem alle ud, har jeg sat en lille strimmel washitape på hyldekanten og på kasserne, hvor jeg har noteret hvad der er i.


Når man holder fest, opstår der ofte hen på aftenen forvirring om glassenes ejermand. Det kan man løse ved at sætte en strimmel tape på i forskellige farver, så har man sit eget glas med kendetegn.


Børnene kan også få glæde af tapen...
Man kan lave en labyrint på køleskabet


Eller kryds og bolle


Så har man fred, mens man  laver mad eller vasker op.

Man kan også lave bilbaner på gulvet med tape, man kan bruge det til moodboards, man kan pynte sine skabe og hylder med tape...
Tape er så dejlig alsidigt og fås i lækre farver!

Hvordan bruger du din tape?

torsdag den 20. oktober 2011

Snart halloween

Det er snart halloween og jeg elsker det. Det er ikke en meget populær tradition i Danmark men jeg håber personligt på at det er noget der bliver mere udbredt. Hvert år skærer vi hjemme hos os, græskar til den store guldmedalje, selvom det ikke er de helt store kunstværker, men vi har ambitioner om de smukkeste kreationer hver gang. Her er et i kort-version.
 

Et andet halloweenkort med Hero Arts stempler.
 

Jeg køber gerne de nye halloween papirserier men det er dog ikke nemt at få dem brugt mens de er aktuelle. Denne gang har jeg forberedt et meget lille minialbum i 10 x 10 cm, pyntet med stickers. Bare til et par små billeder. Det eneste der mangler er bare billederne og så skal der lidt dymotekst i til sidst. Siderne er sat sammen med washi tape.
 


Har du forresten set det nye magasin er udkommet?

Rigtig god tirsdag og måske efterårsferie til jer.
Helle Sahl
Posted by Picasa